KONFIRMATION


Ved konfirmationen bekræfter Gud det løfte, han gav, da du blev døbt. Nemlig løftet om altid at være der for dig. Også når du nu går fra at være barn til at være ung, for konfirmationen er det kirkelige ritual, der markerer overgangen fra barndom og ungdom.

Mange konfirmander er i tvivl, om de nu tror rigtigt eller nok til at blive konfirmeret. Men det handler ikke om at tro nok. Tro handler også om tvivl. 
Ved konfirmationen siger du ja til at blive velsignet af Gud. 

Men du skal være døbt for at kunne blive konfirmeret. Så hvis du ikke blev døbt, da du var lille, skal du døbes, før du kan blive konfirmeret.

KONFIRMATIONSFORBEREDELSE

Hvis du skal konfirmeres af en døvepræst, skal du kontakte døvepræsterne for mere information.
Døvepræsterne i Syddanmark konfirmerer primært eleverne fra Fredericia-skolen.
Men der er også mulighed for som hørende konfirmand at blive undervist med sin hørende klasse, men få selve konfirmations-gudstjenesten foretaget af en døvepræst, hvis man har døve familiemedlemmer som gæster.